Mal dit eget maleri

Kom og mal dit helt eget personlige maleri. Kom alene eller tag familien med.

Jeg maler desværre ikke på bestilling, men jeg maler gerne et maleri sammen med dig/jer i lige de farver som du/I drømmer om til jeres væg.

Aldersgruppe: fra 2-100 år !

Jeg er med hele vejen i skabelsen. Jeg hjælper med at bygge op samt “samle” maleriet til sidst, så du/I er 100% sikker på, at få et færdigt maleri med hjem lige til at hænge op på væggen. Jeg går og tager digital billeder, som du/I efterfølgende får tilsendt på mail som et minde fra dagen.

Maleriet males typisk i min stil, men med dine/jeres “fingeraftryk” 

PRIS: 4.000,- kr. incl. maling/diverse remedier (uanset hvor mange I er, blot så længe I alle maler på samme maleri).

Jeg sørger for vand, te/kaffe og lidt sødt gennem dagen. Madpakken skal du/I selv medbringe.

Da ønskede størrelse på maleriet er meget individuelt, skal du/I skal selv medbringe et lærred. Dog max. 100×150 af plads hensyn i atelieret. Det kan evt. bestilles online og sendes direkte til atelieret, så det står klar til dagen. 

Tid: 4-5 timer incl. frokostpause. Vi starter typisk kl. 10.00, men det kan naturligvis aftales individuelt. Vi hænger ikke i en klokkesnor. Det vigtigste er, at du får et færdigt maleri med hjem.

Vil du have en søster, veninde, kollega eller lign. med, hvor I maler på hvert jeres maleri, er prisen 2.950,- kr. pr. person. I sparer altså lidt. Til gengæld skal min tid fordeles mellem 2 personer/malerier.

Nedenfor er der stemningsbilleder fra da en familie tog vejen fra Skjern til Haslev for at male deres eget personlige maleri:

Familien var super glade og tilfredse med deres eget unikke og personlige maleri. Efterfølgende tikkede der en mail ind fra Rikke, der bla. skrev, “at hun havde smilet hele vejen hjem til Skjern !”

Du kan også læse og se stemningsbilleder fra nogle af de andre der har malet deres eget maleri her.

Synes du også om ideen med et personligt maleri lyder som en skøn idé, så ring på 61 150 150 eller send en mail afsted på: kontakt@bettinaholst.dk.

Vel mødt 🙂