Unika puder

Det “diskuteres” ofte hvornår noget er kunst og hvornår noget “bare er sofakunst”. Jeg har valgt, at tage det med “sofakunst” helt bogstaveligt og har derfor lavet puder. Det må da om noget være “sofakunst” ikke? 😉

Puderne er lavet ud fra ialt 3 forskellige malerier, som jeg har “malet” på computeren specielt til formålet. Der er kun et eksemplar af hver og ligesom malerierne er de helt unikke, hvor ikke 2 er ens.

Str. 40×60 cm (HxB).

Den ene side er abstrakt kunst (bomuld) – den anden side er ensfarvet i en lækker kraftig kvalitets møbelstof. Inderpuderne er med dun fra danske økologiske rapænder.

Fremgangsmåde:

Motivet er først digitalt (computer) tegnet/”malet” på præcis samme måde som malerierne er bygget op på – nemlig lag for lag.

Motivet (det digitale maleri) er herefter sendt til en trykker, som har trykt hvert motiv på kun 3 meter bomulds stof.

Stoffet er herefter modtaget retur og derefter har jeg sendt det videre til en lille dansk systue, som har klippet og syet puderne (samt unika punge og unika tasker).

Der er klippet tilfældigt i stoffet og på den måde bliver hver pude et lille stykke (sofa) kunst – og du får en pude, der er din helt egen og som ingen andre har.