Få mine 8 Ninja tricks: "Sådan bliver du ven med frustrationerne på dit lærred" - FÅ DEM HER

Stop med at overtænke dit maleri vol. 2

Stop med at overtænke dit maleri vol. 2

Okay.

Du vil gerne male intuitivt og i afsnittet om “Sådan stopper du med at overtænke dit maleri – vol. 1” skrev jeg bla. om, at øvelse gør mester samt at det handler om at tage små skridt, hvis du vil øve dig i ikke at overtænke dit maleri.

Det er ikke fordi du ikke må tænke over de næste steps i dit maleri. Det handler om ikke at over-tænke og være i et flow hvor det er penslerne der bestemmer mest.

Det handler også om at nyde processen og slippe for så mange frustrationer som muligt.

Men hvad kan de små skridt så være?

Her får du mine bud på hvordan du kan komme videre med dit maleri – inden du måske får ødelagt alt for meget på det – både fordi du er utålmodig og/eller fordi du begynder at overtænke det, så du måske får lavet noget, der ender med at være “kedeligt”.

De små skidt:

Farver

Har du de farver du gerne vil fortsætte med eller skal farveholdningen ændres?. Måske fuldstændigt eller skal der blot tilføjes en ny farve?

Vidste du, at du kommer utrolig langt med hvid, sort og så 2-4 andre farver (der er i “familie” med hinanden)?. Ud af disse 4-6 farver, som kan blandes på kryds og tværs, kommer du ret langt og da farverne matcher går du ikke helt galt i byen med farveholdningen på dit maleri.

Værktøj

Har du kun malet med pensel, så kan du overveje, at tilføje et andet værktøj – måske en metalspartel, en grydesvamp, en bagespartel fra køkkenskuffen, en klud eller måske bare pensler i 3-4 forskellige størrelser. De kan hver især noget den anden ikke kan.

Områder

Er der et område på dit lærred, som bare skriger mere på maling end andre steder?

Prøv at forholde dig til det enkelte område og mal.

Bare mal.

Lad være med at tænke over om du evt. får malet en darling over. Der opstår hele tiden nye darlings. Selvfølgelig kan du forsøge at bevare den, men forhindrer den dig i at komme videre, så må den altså males over.

Punktum.

Om 5 minutter har du glemt din darling alligevel.

Maleskolen DEL 2 - de små skridt

Stop med at overtænke dit maleri vol. 2

Tid til at lege:

Er der en teknik du længe har ønsket at prøve af?

Gør det.

Har du f.eks. ikke prøvet at plasket vand på et maleri før og malet vådt i vådt, så gør det!

Lad den vandtynde maling rende og lav løbere. Krads eller rids evt. i den våde maling med enden af din pensel, med en spartel, en træpind eller noget helt 4. Mens malingen tørrer (og løber af sig selv) kan du hive fat i et andet lærred.

Kontraster:

Kig på dit maleri. Mangler det kontrast farver?

Lys?

Mørke?

Et spændende abstrakt maleri bør efter min mening indeholde det hele: lys/mørke, vådt/tørt, pænt/grimt, struktur/glatte områder osv. osv.

Foran processen:

Sørg for ikke at komme foran dig selv/processen i dit maleri. Med det mener jeg, at du ikke skal tænke næste skridt ind, før du er færdig med det du har gang i nu.

Sørg for at nyde processen og ikke være foran den.

Det kommer der sjældent noget fedt ud af.

Det er ok, at tænke over hvad der skal ske på dit lærred – bare du ikke overtænker det, men husker at være i det frie flow og lade penslerne føre dig frem.

Som med meget andet her i livet, så handler det om at øve sig og blive ved igen og igen. Øvelse gør mester. Det er ikke gjort over en weeked. Men jo mere du maler des bedre bliver du til at give slip på din kontrol og male dig mere fri.

Og husk på én vigtig ting:

Det er bare maling!

/Bettina

Tilmeld dig mail listen så får du mine 8 Ninja tips til: “Sådan bliver du ven med frustrationerne på dit lærred” direkte i din indbakke (fordelt på 4 mails)  + du får en masse andre fede tips, tricks og indspark! 

 

 

../ Skal du med på mit populære ONLINE malekursus, som du kan tage hjemme hos dig selv?. Læs mere om det her.

 

..// Vil du med på en fysisk maleworkshop i mit atelier, så læs mere her.

 

Følg med i mit univers på Facebook, Instagram & YouTube

Er du på Facebook, Instagram eller Youtube?

Det er jeg!

På min facebook side, kan du følge med “behind-the-scenes”, når jeg tegner og fortæller, deler billeder fra kunstmesser, udstillinger, laver events osv.: https://www.facebook.com/bettinaholstkunst/

Det samme gør jeg på Instagram: https://www.instagram.com/bettinaholst_studio/

På Youtube kan du bla. se malerierne blive til, når jeg står og maler foran kameraet: Artist Bettina Holst – KLIK HER

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.