Få mine 8 Ninja tricks: "Sådan bliver du ven med frustrationerne på dit lærred" - FÅ DEM HER

Tro på dig selv når du maler

Tro på dig selv når du maler

Tro på dig selv når du maler

Dette indlæg handler om at tro på dig selv når du maler. For har du ikke den tro inden du begynder, så er det altså lidt op af bakke.

Det er SÅ vigtigt med din mentale indstilling.

Jeg har haft mange på maleworkshops, som både var nybegyndere og andre der har malet i mange år. Nogle nye er skræmte for at starte på et maleri andre gik på med krum hals og ville bare prøvet ALT af.

Det samme gjorde (gør) sig gældende for dem der har malet længe.

Nogle er stadig meget usikre på at prøve af mens andre virkelig bare kaster sig ud i det.

Specielt én gjorde indtryk.

Hendes ”problem” var med hendes egne ord ”at hun burde sælge sine malerier efter vægt”, da hun havde meget maling på men aldrig fik dem gjort færdige. Hun havde taget et par gamle malerier med og indrømmet.. jeg har aldrig set SÅ tykke lag maling på et lærred.

I mine øje var de ødelagte og svære at rette op på.

Hun valgte i stedet at starte på et par mindre nye. Hun var ikke bange for bare at kaste sig over lærredet. Hun havde malet intens på især et i et par timer på kurset og det var virkelig blevet godt.

Super skønne farver hun havde fået puttet på. Der manglede lige lidt tilretninger og finpusning, men hun var virkelig på rette vej.

Dagen gik og vi talte løbende om hvad hun kunne gøre. Hun havde virkelig gang i noget godt, men pludselig havde hun malet det hele over!!

Jeg havde nærmest bare vendt mig om for at tale med en anden kursist og så havde hun fjernet alt det gode hun havde arbejdet på.

Jeg var virkelig målløs.

Hvad havde hun dog gjort!

Lige så hurtigt hun havde fået skabt noget godt lige så hurtigt havde hun slettet det hele.

Jeg blev helt trist på hendes vegne.

Jeg spurgte hvad der var sket og hun synes bare ikke det fungerede. Jeg spurgte ”Intet af det?” – ”Jo” svarede hun, men i hendes irritation/frustration malede hun det hele over.

Hun troede ikke på det!

Det hun skulle have gjort var at stille maleriet væk og lige give det tid til at ånde.

Måske hvis hun så havde taget det frem dagen efter, at det så havde fået en ekstra chance.

Faktisk så gentog hun dette mønster hele weekenden.

Hold op hun havde gang i rigtig meget godt, men hver gang blev det malet over.

Hun spurgte mig om hvad jeg synes om det hun havde gang i.

Jeg synes hun havde gang i noget rigtig godt, men i sidste ende var det jo hende, der var kunstneren og hendes mening der var den vigtigste.

De fleste af dem der kommer hos mig får et maleri færdigt eller noget der er tæt på.

Hendes her endte med endnu flere tykke malerier uden at være tæt på mål.

Hvilket virkelig var synd for ingen tvivl om at hun kan male, men det virkede til at hun simpelthen ikke troede på sig selv og hun havde meget lidt tålmodighed.

Lærer hun at mestre det, kan hendes malerier blive virkelig fantastiske.

Jeg har også haft en anden kursist, der havde malet noget virkelig fedt på et lille lærred – måske på en halv eller hel time, for så at male det HELE over med sort!

Da jeg spurgte hvad søren der lige skete, sagde hun ”jamen det var jo lavet på ingen tid”!

Og??

Jamen hun havde en idé om at man ikke kunne skabe noget fedt på 1 time.

Hun følte at når det var kommet så nemt til hende, så kunne det jo ikke være ”rigtigt” det hun gjorde.

Jo for pokker man kan sagtens skabe noget fedt på kort tid.

Hvis man lige er i det helt rigtige humør og alting bare glider, så kan man da sagtens skabe kunst på kort tid.

Det behøver jo ikke tage en krig hver evig eneste gang.

Jeg kender faktisk en kunstner som maler sine små malerier på 1-2 timer og tager en formue for dem.

Det er så ikke en opfordring til at man skal gøre det samme, for i dette tilfælde er det ret meget ”Kongens nye klær´”, da de er ikke specielt gennemarbejdede, men kunderne er tilsyneladende ligeglade.

Kunstneren er glad.

Kunderne er glade og det er vel det vigtigste.

Selv kan jeg sagtens lykkedes med at lave store malerier på 3-5 timer.

Andre er i skammekrogen 25 gange før de gider samarbejde med mig.

Det er jo fuldstændig ligegyldigt om du har skabt noget fedt på 10 minutter, 10 timer eller 10 uger.

Er det blevet fedt?

Kan du selv lide det?

Jamen så er det jo det vigtigste.

Nogen gange rammer man bare rigtigt første gang. Så omfavn det når det (også) sker!

Manglede selvtillid og kreere kunst er virkelig ikke noget der går særlig godt hånd i hånd.

De fleste vil gerne have at deres kunst er godt – eller nej hellere fremragende lige fra starten. I kombination med at man er nybegynder så kan det hurtigt gå rigtig galt.

Ja selv for erfarne kan det gå skidt med denne tilgang.

Jeg kan selv opleve frustration, når noget ikke gider samarbejde med mig. Jeg havde lige en idé om at jeg skulle lave et fedt maleri på 3 timer (som ”jeg gjorde forleden dag”).

Så er det tid til at erkende, at man ikke lige er i dét specielle flow hver gang.

Langt fra.

Ingen tvivl om at du kan ”undermale” – altså hvor man tydeligt kan se, at der ikke er arbejdet særlig meget med maleriet. Det mangler måske både dybde og rigdom. Det er fladt, kedeligt og uinteressant. Det kan et overmalet maleri også ende med at være.

Så det handler selvfølgelig og at finde balancen midt imellem. Jo mere man maler des nemmere bliver det.

Det vigtigste er at du tør tro på dig selv.

Får du i øvrigt overmalet et maleri og det er ødelagt og ikke kan reddes, så brug det som test lærred til fremtidige teknikker og ideer.

Intet er som sådan spildt.

..Og du er jo blevet en erfaring rigere!

Tro på dig selv når du maler

Tro på dig selv når du maler

 

../ Skal du med på mit populære ONLINE malekursus, som du kan tage hjemme hos dig selv?. Læs mere om det her.

 

..// Vil du med på en fysisk maleworkshop i mit atelier, så læs mere her.

 

Tilmeld dig mail listen så får du mine 8 Ninja tips til: “Sådan bliver du ven med frustrationerne på dit lærred” direkte i din indbakke (fordelt på 4 mails)  + du får en masse andre fede tips, tricks og indspark! 

Følg med i mit univers på Facebook, Instagram & YouTube

Er du på Facebook, Instagram eller Youtube?

Det er jeg!

På min facebook side, kan du følge med “behind-the-scenes”, når jeg tegner og fortæller, deler billeder fra kunstmesser, udstillinger, laver events osv.: https://www.facebook.com/bettinaholstkunst/

Det samme gør jeg på Instagram: https://www.instagram.com/bettinaholst_studio/

På Youtube kan du bla. se malerierne blive til, når jeg står og maler foran kameraet: Artist Bettina Holst – KLIK HER

 

Vil du være med i mit GRATIS malecommunity (Facebook gruppe), hvor vi deler alt mellem himmel og jord inden den kunstneriske maleverden – så klik her.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.