
Om mig
Jeg hedder Bettina Holst (f. 1966) og jeg har været kreativ stort set lige siden jeg kunne holde om en blyant. Jeg tegnede hver dag frem til jeg var omkring 15 år.
Jeg blev voksen (i hvert fald iflg. dåbsattesten), fik børn og da de var store nok begyndte jeg at udforske maleverdenen. Det var i 2004.
Jeg har fra starten malet abstrakt og jeg øvede mig som en sindsyg. Det gør jeg sådan set stadig.
Jeg maler abstrakt men jeg slipper også mange finurlige figurer løs. Nogle er nemme at finde, andre skal man lede længe efter. Men de ér der.
Min tilgang til malerierne er med et glimt i øjet og masser af glæde og ikke mindst masser af humor. Du kan måske få en idé om det ud fra de små finurlige tegninger og mine titler.
Se de abstrakte malerier her