Unika tasker

Taskerne er lavet ud fra i alt 3 forskellige malerier, som jeg har “malet” på computeren specielt til formålet. Der er kun et eksemplar af hver og ligesom malerierne er de helt unikke, hvor ikke 2 er ens.

Str. 19×15 cm (HxB).

Den ene side er abstrakt kunst (bomuld) – den anden side er ensfarvet grå i en lækker kraftig kvalitets uld. Indersiden er foret med silkestof.

Taskerne kan bruges som f.eks. en lille selskabstaske, mobiltaske m.v. De kan snildt rumme både en pung og en mobiltelefon samtidig.

Fremgangsmåde:

Motivet er først digitalt (computer) tegnet/”malet” på præcis samme måde som malerierne er bygget op på – nemlig lag for lag.

Motivet (det digitale maleri) er herefter sendt til en trykker, som har trykt hvert motiv på kun 3 meter bomulds stof.

Stoffet er herefter modtaget retur og derefter har jeg sendt det videre til en lille dansk systue, som har klippet og syet taskerne (samt unika punge og unika puder).

Der er klippet tilfældigt i stoffet og på den måde bliver hver taske et lille stykke kunst – og du får en taske, der er din helt egen og som ingen andre har.