Mit atelier
Jeg har været en tur rundt med kameraet i mit atelier som det ser ud lige nu – og så alligevel ikke, for et par dage efter jeg tog disse billeder flyttede jeg lidt rundt på nogle små reoler.
Faktisk har det taget mig de her 4 år jeg har haft atelieret at indrette det.
De første 3 år var der ikke så mange reoler som nu, da jeg jo afholdt maleworkshops og så var der simpelthen bare ikke plads til alle de reoler.
Jeg elsker at afholde male workshops, men jeg savnede også at kunne indrette mit atelier, så det fungere til mig i hverdagen – uden at skulle tænke på, at der også skulle kunne være plads til 6 kursister.
Jeg var hver dag ude i et dilemma. Atelieret fungerede godt, når der var kursister (men først efter min mand og jeg havde brugt 1 time på flytte mit eget store arbejdsbord og andre ting ud af atelieret samt opsætte 3 kæmpe store bordplader og bukke til kursisterne, så de havde et sted de kunne arbejde. Efter jeg havde sagt farvel om søndagen til kursisterne, stod vi så med 1 times oprydning og flytte rundt igen.
Og jeg begyndte at køre lidt surt i det.
Det var derfor jeg godt kunne have brugt 50 kvm mere 😉
Og det er også derfor at jeg nu har indtaget atelieret kun til mig og ikke længere afholder male workshops i grupper.
Jeg afholder dog stadig 1-1 undervisning og det fungerer super godt. Jeg har også plads til f.eks. 1 familie. 1-1 undervisning er for dem, der ønsker at male deres helt eget maleri med min hjælp.
Mine 1-1 undervisning kan du læse mere om her.
Lige p.t. får jeg ikke malet så meget, da jeg arbejder ret intens på at lave undervisningsvideoer. Meget mere om det en anden dag.
Kom med indenfor:
Mit atelier
Jo mere jeg får flyttet rundt des mere elsker jeg det. Det har taget tæt på 1 år at indrette det.
Det lyder måske vanvittigt, men det handler for mig om at det skal fungere optimalt når jeg arbejder.
Jeg har delt mit atelier op i zoner. En kontorzone hvor jeg har aftalt med mig selv at jeg ikke må rode på skrivebordet.
Det er her jeg sidder og digital maler/tegner.
Jeg har en zone hvor mit store arbejdsbord står og hvor jeg også er kreativ (maler, tegner m.v). Når jeg er i gang rodes der kreativt igennem på bordet. Langt over halvdelen af mit atelier er indrettet som showroom/galleri med sofa, hvor kunderne kan sidde og vurdere mine malerier, puder m.v. og nyde en kop kaffe og vi kan tage en snak.
Den sidste zone er min male zone.
Det er zonen, hvor jeg har alle mine maleremedier og mit “staffeli”, som i mit tilfælde betyder væggen.
Jeg har sat en del søm i væggen i forskellige højder og hænger så bare lærredet på væggen og maler. Og gerne ud over det hele.
Mit atelier er altid åbent efter aftale og det er ganske uforpligtende.
Om du bare er nysgerrig (du maler måske selv), om du påtænker at købe et maleri på et tidspunkt eller bare er almindelig nysgerrig – så er du velkommen til at kigge forbi.
Mit atelier ligger ivørigt på Parcelvej 16, 4690 Haslev. Ring/sms på 61 150 150 eller på kontakt@bettinaholst.dk
/Bettina
Følg med i mit univers på Facebook, Instagram & YouTube
Er du på Facebook, Instagram eller Youtube?
Det er jeg!
På min facebook side, kan du følge med “behind-the-scenes”, når jeg tegner og fortæller, deler billeder fra kunstmesser, udstillinger, laver events osv.: https://www.facebook.com/bettinaholstkunst/
Det samme gør jeg på Instagram: https://www.instagram.com/bettinaholst_studio/
På Youtube kan du bla. se malerierne blive til, når jeg står og maler foran kameraet: Artist Bettina Holst – KLIK HER.